lørdag den 20. april 2013

DAG 18 - 24, BRISBANE

13. marts - 19. marts


Efter en god lang uge i Byron Bay kørte vi til Brisbane og rundede Tweed Heads (hvor Sauer fik en trimning) og Surfers Paradise (som er en yderst overfladisk skyskraberstorby) samtidig;

A: Byron Bay - B: Tweed Heads - C: Surfers Paradise - D: Brisbane


HVAD SYNES DU OM BRISBANE?
Mathias:
Brisbane er en lækker storby. Det er en dejlig blanding mellem nyt og gammelt og arkitektur, som kunne nydes.

Jeg synes bare vi havde nogle dejlige dage - mange af dem brugte vi i lagoonen... og så bare et lækkert twist med, at byen blev lyst op af en grøn farve på Skt. Patricks Day. Cool detalje.

Det var en sightseeing jeg bestemt ikke vil være foruden - det kan godt være, at man kan køre rundt i indre by og kigge på skyskraberne, men at sejle rundt og se op på det hele fra flodens vinkel, var for fedt. Det var fedt bare at få hele bredden af byen med.

Frederikke:
Jeg elsker Brisbane! Elsker Brisbane!
Brisbane er, modsat alle andre byer vi har oplevet, meget poleret og virker ret ny og 'lækker'. Og højst sandsynligt skyldes det, at floden i Brisbane i 2011 oversvømmede byen så meget, at begge sider af floden forsvandt fuldstændig. Alt langs floden er derfor kun under 2 år gammel - og det gør det bare vidunderligt poleret - og måske også mere 'bekendt'.



HVAD LAVER DÉN STRAND MIDT I BYEN?
Frederikke:
Der findes en del byer ved kysten i Australien, hvor der enten er hajer i vandet, eller pissefarlige brandmænd, eller hvor tidevandet ødelægger muligheden for strandbadning... eller; en by som Brisbane, hvor der ikke er strand, men kun flod.
Og så er australierne alligevel så skarpe, at de bygger en falsk strand for indbyggerne at køle ned i.
Det kaldes enten en Street Beach eller en Lagoon - og det er absolut genialt (for man får ikke sand i numsen!)
I Brisbane er det især genialt, fordi udsigten er helt ekstraordinær. Jeg elsker virkelig det sted! Og vi havde jo fantastisk vejr.

Mathias:
Ja, det var super cool. Jeg ville ønske man havde sådan nogle steder i Danmark!


HVAD GØR BYEN SÅ ANDERLEDES?
Mathias:
Det var, at byen var poleret og nuancerne af bygningernes farver og former passede mere sammen. Der var ikke noget der fik lov til ikke at passe ind på en naturlig måde, hvis man kan forklare det sådan.

Frederikke:
Og så var der bare en større storbystemning, end i f.eks. Sydney. Der var noget nyt at se omkring hvert hjørne og det var fedt.
Pludselig var der en park - og en lagoon - og et pariserhjul - og en arkitektonisk flot bro - og en flod - og an bymidte fuld af skyskrabere - og et stykke regnskov.
Fed by, uden tvivl. Den skilte sig nok ud!


I Brisbane mødte vi en del fra Arts Factory, og det var bare dejligt at man kunne sætte sig hen på en bar til kendte ansigter :)

"Skt. Patricks Day is about what again?"

// Mathias og Frederikke - AndTheCrew

Ingen kommentarer:

Send en kommentar